Se kildekoden til Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland

{{Contribution InfoBox
|Indsender af forslag=Bidraget er indsendt i fællesskab af Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening.
Parallelt med dette bidrag er der indsendt forslag om en tilsvarende anerkendelse på den tyske fortegnelse over immateriel kulturarv.
Når anerkendelsen er opnået i både Danmark og Tyskland er det hensigten, at de to lande i fællesskab søger at løfte forslaget op på UNESCOs Register for gode sikringspraksisser.

|Placering=Det historiske hertugdømme Slesvig, i dag svarende til det område, der omfattes af Region Sønderjylland-Schleswig.

|Dato for indsendelse af bidrag=2018/01/17

}}

{{Contribution
|Indledende beskrivelse=Mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland lever i dag fredeligt sammen. Efter årtiers kamp mod hinanden er der i de seneste årtier udviklet et frugtbart samliv og samarbejde. Mindretallenes eksistens og aktiviteter opfattes nu som merværdi for regionen.
|Hvordan kulturen praktiseres i dag=Selvom der findes særlige mindretalsorganisationer og –institutioner på de fleste områder – børnehaver, skoler, avis, parti, idrætsforeninger m.v. – så opfatter mindretallene sig ikke som parallelsamfund. Det tyske og det danske mindretal og deres medlemmer er velintegrerede og værdifulde medlemmer af henholdsvis det danske og det tyske samfund.
Mindretalslivet foregår især gennem det frivillige arbejde i institutioner og foreninger. Demokratiske strukturer præger mindretallene og deres organisationer.

[[Fil:Fastelavn 1.jpg|thumb|400px|At slå katten af tønden til fastelavn er noget, man ikke kender til i Tyskland. Men i det danske mindretal i Sydslesvig udøves denne tradition både blandt børn og en gang imellem også blandt voksne - som her på det danske alderdomshjem i Flensborg. Foto ©ssf/tineandresen]]
[[Fil:Student2.jpg|thumb|400px|Mens de friskbagte studenter på de tyske skoler blot får deres eksamensbevis, krones en bestået studentereksamen på de to danske gymnasier i Sydslesvig (Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig) også med en studenterhue. Studenterne fra Duborg-Skolen i Flensborg fejrer begivenheden desuden med en dans om - og for det meste også i - Neptun-brønden på Nørretorv. Foto ©ssf/tineandresen]]
[[Fil:Aarsmoede3.jpg|thumb|400px|De danske årsmøder i Sydslesvig holdes hvert år i maj eller juni måned. Over 40 aftenmøder bliver det til over hele landsdelen i løbet af fredagen og lørdagen samt tre store friluftsmøder om søndagen. Med årsmøderne manifesterer sydslesvigerne deres tilhørsforhold til Danmark og det danske folk, men arrangementet har også betydning i, at de spredt boende dansksindede den ene gang om året oplever, at de er med i et stort fællesskab. Hvert år reklamerer en særlig årsmøde-plakat for arrangementet. Foto ©ssf/tineandresen]]
[[Fil:Jule4.jpg|thumb|400px|Sydslesvig har sit eget julemærke. Det er Billedsamlingsudvalget under Sydslesvigsk Forening (SSF), der hvert år sørger for layout og tryk af det populære mærke. Illustration ©ssf/tineandresen]]

[[Fil:Knivsbergfest2017 1.jpg|thumb|400px|Knivsbergfest er det tyske mindretals store sommerfest med mere end 2.000 deltagere. På programmet står en broget blanding af idræt, kultur og taler. Foto ©bdn/harrohallmann]]

[[Fil:Bootstaufe 1.jpg|thumb|400px|Roning er en af de idrætsgrene, der dyrkes i det tyske mindretal. Foto viser Bootstaufe (båddåb) i Deutscher Ruderverein Hadersleben, en af seks tyske roklubber i Nordslesvig. Foto ©bdn/harrohallmann.]]

[[Fil:DeutscherTag2017 1.jpg|thumb|400px|Deutscher Tag afholdes altid den første lørdag i november. Mere end 500 gæster fra Danmark og Tyskland mødes i Tinglev/Tingleff. På talerstolen i 2017 ses sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Foto ©bdn/harrohallmann]]

|Kulturens historie og baggrund=Mindretallene opstod som konsekvens af folkeafstemningerne i 1920 og den deraf følgende fredelige grænseflytning. De første årtier var præget af konflikt, modsætninger og 2. Verdenskrig med besættelsen af Danmark.
Efter 1945 blev forholdet langsomt bedre. For det tyske mindretals vedkommende var loyalitetserklæringen fra 1945 en afgørende milepæl. Heri erklærer mindretallet sin loyalitet overfor den danske stat og anerkender grænsen fra 1920.
Grundlæggende for den nuværende mindretalsmodel er København-Bonn Erklæringerne fra 1955, der fungerer som en slags grundlov for grænselandet. I den sammenhæng er det ikke sa meget København-Bonn Erklæringernes ordlyd som dens ånd, det vil sige viljen fra alle parter til løbende at finde løsninger på nye problemer og udfordringer der har betydning.
Forholdet mellem mindretal og flertal og mindretallene i mellem har siden udviklet sig fra et mod hinanden til et med og for hinanden, hvor mindretallenes aktiviteter anses som en merværdi for regionen.
Internationale konventioner som Europarådets Rammekonvention og Sprogpagten er i dag vigtige internationale instrumenter til fremme og beskyttelse af mindretallene. Mindretalsmodellen har været så succesfuldt, at den i dag anses som ”best practice” eksempel for andre europæiske regioner.
|Videreformidling og overlevering af kulturen=En særlig rolle spiller mindretallenes børnehaver og især skolerne, der har til opgave at formidle mindretallenes sprog, kultur og identitet. Det er på denne måde, at nye generationer bliver en del af mindretallet. Dertil kommer aktiviteter i en lang række kulturelle, sproglige, sociale, kirkelige og sportslige foreninger og fællesskaber, der bidrager til mindretallenes sproglige og kulturelle aktivitet.
|Kulturen fremover=En vigtig indikator for mindretallenes tilstand og fremtidsudsigter er elevtallet i skolerne. Det udvikler sig fornuftigt på begge sider af grænsen. Udfordringen er blandt andet at sikre, at mindretallenes unge efter endt uddannelse – der typisk foregår udenfor den dansk-tyske region – har lyst og mulighed til at vende tilbage. Det søges sikret ved at arbejde for en positiv udvikling i regionen og er en af grundene til, at begge mindretal har egne politiske partier (hhv. Slesvigsk Parti og Südschleswigscher Wählerverband).
|Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Det tyske mindretal omfatter omkring 12-15.000 medlemmer, det danske omkring 50.000. Mange af mindretallenes medlemmer er engageret i forenings- og institutionsbestyrelser. Netop det brede folkelige engagement er mindretallenes store styrke.
|Henvisning=For begge mindretal: Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot (Hrsg.) 
Auf den Spuren des Minderheitenlebens 2009-2010.

For det tyske mindretal: www.nordschleswig.dk, www.nordschleswiger.dk

For det danske mindretal: www.syfo.de, www.fla.de
|Kategorier=Udøvelse af kunst, Sociale praksisser
}}