Forskel mellem versioner af "Hvad er immateriel kulturarv?"

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
m (beskyttede "Hvad er immateriel kulturarv?" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid)) [nedarvende])
 
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Kædedans.jpg|thumb|Unge danser kædedans på deres årlige stævne FOD for folkemusik- og især danseinteresserede i 2016. Fotograf: Susanne Mertz.]]
 
[[Fil:Kædedans.jpg|thumb|Unge danser kædedans på deres årlige stævne FOD for folkemusik- og især danseinteresserede i 2016. Fotograf: Susanne Mertz.]]
 
[[Fil:Folkedans.jpg|thumb|Folkemusik og dans som samlingspunkt for flere generationer, her på Skælskør Folkehøjskole i 1983. Fotograf: Kirsten Terndrup. Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek.]]
 
[[Fil:Folkedans.jpg|thumb|Folkemusik og dans som samlingspunkt for flere generationer, her på Skælskør Folkehøjskole i 1983. Fotograf: Kirsten Terndrup. Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek.]]
Sankt Hans-fejringer, højskoleliv, strikning, andelstanken, kurdisk folkedans, hygge, traditionelt håndværk og sanglege er alle eksempler på immateriel kulturarv i Danmark. Den immaterielle kulturarv er med andre ord den levende og uhåndgribelige kultur, som overføres fra generation til generation.
 
  
 +
Vendingen immateriel kulturarv er skabt som et beslægtet udtryk til den materielle kulturarv i form af fx fysiske anlæg og ældre bygninger. Ligesom der findes en konvention til beskyttelse af den fysiske verdensarv, har UNESCO udarbejdet en [https://ich.unesco.org/en/convention konvention til sikring af den immaterielle kulturarv]. UNESCO er FN’s organ for videnskab, uddannelse, kultur og kommunikation.
  
UNESCO definerer immateriel kulturarv som:  
+
UNESCO definerer immateriel kulturarv som: ”…de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder […] som samfund, grupper, og, i nogle tilfælde, enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv.”
 +
Immateriel kulturarv i Danmark kan aldrig indkredses som ét samlet hele. Kultur er noget levende og noget svært håndgribeligt, samtidig med at kulturen i hverdagen giver mening til mennesker – ofte uden at de selv lægger mærke til det. 
  
”…de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder […] som samfund, grupper, og, i nogle tilfælde, enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv.
+
Det danske sprog er fx en væsentlig del af kulturarven. Vi bruger sproget i samtaler mellem mennesker, og samtidig forandrer vi ganske langsomt sproget. Sproget er fælles, men det tales og bruges alligevel på mange forskellige måder. Endelig er sprog et redskab til at tænke verden med og dermed af betydning for de kulturelt prægede opfattelsesmåder, der findes i Danmark.
 
+
Immateriel kulturarv udgøres også af forskellige hverdagsagtige måder at agere på og – blandt andet til højtider, fødselsdag og ved død – mere faste ritualer og skikke.  
 
 
Til udøvelsen af immateriel kultur kan også høre redskaber, genstande eller artefakter, men det er det uhåndgribelige, der står i centrum.  
 
Den immaterielle kulturarv videregives sjældent via den formelle skolebænk. I stedet lærer man den af andre, fx i familien, i institutioner som vuggestuer og børnehaver, i foreningslivet og mange andre steder.
 
Traditionelt håndværk kan videregives som mesterlære, og sanglege læres måske, når de voksne er sammen med børnene, eller når børnene leger i skolegården.
 
Betegnelsen immateriel kulturarv er ukendt for mange. Det stammer fra UNESCOs arbejde og bygger på tidligere betegnelser som folklore eller mundtlige traditioner.
 
  
 
<h2>Immateriel kulturarv som levende kultur</h2>
 
<h2>Immateriel kulturarv som levende kultur</h2>
Her på siden har vi valgt at bruge udtrykket ”levende kultur”. Det har vi gjort for at understrege, at kultur foregår i nutiden, lever mellem mennesker, og at den altid er i bevægelse. Selvom vi taler om kulturarv, er kultur ikke kun nogle traditioner, vi har, men er i høj grad også noget, vi gør.
+
Den betydning mennesker lægger i ritualer og traditioner er sjældent den samme i dag, som den var, da de blev skabt. Nogle traditioner glemmes, og andre genopdages eller skabes på ny. Det gør hverken traditionerne bedre eller dårligere, så længe de har en mening i sig, som er af værdi for mennesker.  
Det kan godt være, at mange familier i Danmark fejrer de samme traditioner, som de har gjort i flere generationer. Men måden, hvorpå de gør det, og den betydning, de tillægger det, er ikke nødvendigvis den samme i dag, som for bare 50 år siden. Nogle traditioner glemmes, og andre genoptages.
 
  
 +
Det giver også [[Om fortegnelsen|fortegnelsen]] en udfordring: For hvordan beskriver man levende kultur og sætter den på en fortegnelse, uden at den fastfryses som nærmest én bestemt, uforanderlig ting?
 +
Vores bedste bud har været at give mulighed for at beskrive både de måder, hvorpå den immaterielle kulturarv vedligeholdes, og de måder, hvorpå den har ændret sig over tid.
  
Det giver også [[Om fortegnelsen|fortegnelsen]] en udfordring: For hvordan beskriver man levende kultur og sætter den på en fortegnelse, uden at den fastfryses som én bestemt, uforanderlig ting?
+
Derfor er eksemplerne i fortegnelsen øjebliksbilleder, der beskriver et før, et nu og måske giver et bud på fremtiden. Som arkiv er Dansk Folkemindesamling interesseret i disse øjebliksbilleder, og eksemplerne er indlemmet i Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Biblioteks arkiv og indgår i sammenhæng med tusinder af andre beskrivelser og beretninger om dagliglivets kultur.  
Vores bedste bud har været at give mulighed for at beskrive både de måder, hvorpå den levende kultur vedligeholdes, og de måder, hvorpå den har ændret sig over tid.
 
Derfor vil eksemplerne i fortegnelsen altid blive øjebliksbilleder, der beskriver et før, et nu og giver et bud på fremtiden. Som arkiv er Dansk Folkemindesamling interesseret i disse øjebliksbilleder, og eksemplerne vil blive en del af arkivet og indgå i sammenhæng med tusinder af andre beskrivelser og beretninger om dagliglivets kultur.  
 
  
 
<h2>Mange perspektiver på levende kultur</h2>
 
<h2>Mange perspektiver på levende kultur</h2>
Alle mennesker og befolkningsgrupper udøver levende kultur, der bygger på tidligere generationers erfaringer. Derfor er fortegnelsen åben for eksempler på immateriel kulturarv fra både unge og gamle, minoriteter og majoriteter, folk i by og på land osv. osv.
+
Alle mennesker og befolkningsgrupper udøver kultur, der bygger på tidligere generationers erfaringer. Derfor var fortegnelsen åben for eksempler på immateriel kulturarv fra både unge og gamle, minoriteter og majoriteter, folk i by og på land osv.
+
Fortegnelsen indeholder eksempler på levende kultur i Danmark, men den kultur er ikke nødvendigvis særegent dansk. Den går ofte på tværs af grænser og er påvirket udefra.  
Fortegnelsen indeholder eksempler på levende kultur i Danmark, men den levende kultur er ikke nødvendigvis særegent dansk. Den går ofte på tværs af grænser og er påvirket udefra.  
+
Den levende kultur kan deles af mange, men kan også udøves på forskellige måder, af forskellige mennesker, i forskellige sammenhænge. Derfor er der heller ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er vigtig kulturarv, eller hvordan den bør udøves. Den levende kultur er altid ’nogens’, og andre kan have et andet perspektiv. Derfor er det i fortegnelsen altid er muligt at se, hvem der har indsendt bidraget, ligesom det er var muligt at indsende et nyt bidrag om det samme emne, hvis beskrivelsen var anderledes.
Den levende kultur kan deles af mange, men kan også udøves på forskellige måder, af forskellige mennesker, i forskellige sammenhænge. Derfor er der heller ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er vigtig kulturarv, eller hvordan den ’bør’ udøves. Den levende kultur er altid ’nogens’, og andre kan have et andet perspektiv. Derfor er det i fortegnelsen altid muligt at se, hvem der har indsendt bidraget, ligesom det er muligt at indsende et nyt bidrag om det samme emne, hvis beskrivelsen er anderledes.
 
  
 
Læs mere om fortegnelsen [[Om fortegnelsen|her]].
 
Læs mere om fortegnelsen [[Om fortegnelsen|her]].

Nuværende version fra 7. dec 2018, 15:03

Unge danser kædedans på deres årlige stævne FOD for folkemusik- og især danseinteresserede i 2016. Fotograf: Susanne Mertz.
Folkemusik og dans som samlingspunkt for flere generationer, her på Skælskør Folkehøjskole i 1983. Fotograf: Kirsten Terndrup. Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek.

Vendingen immateriel kulturarv er skabt som et beslægtet udtryk til den materielle kulturarv i form af fx fysiske anlæg og ældre bygninger. Ligesom der findes en konvention til beskyttelse af den fysiske verdensarv, har UNESCO udarbejdet en konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. UNESCO er FN’s organ for videnskab, uddannelse, kultur og kommunikation.

UNESCO definerer immateriel kulturarv som: ”…de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder […] som samfund, grupper, og, i nogle tilfælde, enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv.” Immateriel kulturarv i Danmark kan aldrig indkredses som ét samlet hele. Kultur er noget levende og noget svært håndgribeligt, samtidig med at kulturen i hverdagen giver mening til mennesker – ofte uden at de selv lægger mærke til det.

Det danske sprog er fx en væsentlig del af kulturarven. Vi bruger sproget i samtaler mellem mennesker, og samtidig forandrer vi ganske langsomt sproget. Sproget er fælles, men det tales og bruges alligevel på mange forskellige måder. Endelig er sprog et redskab til at tænke verden med og dermed af betydning for de kulturelt prægede opfattelsesmåder, der findes i Danmark. Immateriel kulturarv udgøres også af forskellige hverdagsagtige måder at agere på og – blandt andet til højtider, fødselsdag og ved død – mere faste ritualer og skikke.

Immateriel kulturarv som levende kultur

Den betydning mennesker lægger i ritualer og traditioner er sjældent den samme i dag, som den var, da de blev skabt. Nogle traditioner glemmes, og andre genopdages eller skabes på ny. Det gør hverken traditionerne bedre eller dårligere, så længe de har en mening i sig, som er af værdi for mennesker.

Det giver også fortegnelsen en udfordring: For hvordan beskriver man levende kultur og sætter den på en fortegnelse, uden at den fastfryses som nærmest én bestemt, uforanderlig ting? Vores bedste bud har været at give mulighed for at beskrive både de måder, hvorpå den immaterielle kulturarv vedligeholdes, og de måder, hvorpå den har ændret sig over tid.

Derfor er eksemplerne i fortegnelsen øjebliksbilleder, der beskriver et før, et nu og måske giver et bud på fremtiden. Som arkiv er Dansk Folkemindesamling interesseret i disse øjebliksbilleder, og eksemplerne er indlemmet i Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Biblioteks arkiv og indgår i sammenhæng med tusinder af andre beskrivelser og beretninger om dagliglivets kultur.

Mange perspektiver på levende kultur

Alle mennesker og befolkningsgrupper udøver kultur, der bygger på tidligere generationers erfaringer. Derfor var fortegnelsen åben for eksempler på immateriel kulturarv fra både unge og gamle, minoriteter og majoriteter, folk i by og på land osv. Fortegnelsen indeholder eksempler på levende kultur i Danmark, men den kultur er ikke nødvendigvis særegent dansk. Den går ofte på tværs af grænser og er påvirket udefra. Den levende kultur kan deles af mange, men kan også udøves på forskellige måder, af forskellige mennesker, i forskellige sammenhænge. Derfor er der heller ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er vigtig kulturarv, eller hvordan den bør udøves. Den levende kultur er altid ’nogens’, og andre kan have et andet perspektiv. Derfor er det i fortegnelsen altid er muligt at se, hvem der har indsendt bidraget, ligesom det er var muligt at indsende et nyt bidrag om det samme emne, hvis beskrivelsen var anderledes.

Læs mere om fortegnelsen her.